ALTBIER

Anmeldt af Jan Filipe i 'Bryggeriet Her',
månedsblad fra Bryggeriet Apollo, august 2004

Skal man forholde sig til 'alt' eller 'altbier', er man nødt til at starte i Düsseldorf. Denne ale's ultimative hjemstavn og både tidligere og nuværende hovedstad.

Uagtet at mange hundrede af amerikanske mikro-bryggerier hver har sin egen udgave af 'alt' og uagtet denne øltypes partielle udbredelse i henholdsvis Holland og Japan, er det Düsseldorfer Altstadt, man skal til, når man skal benchmarke.

Zum Schlüssel, Brauerei im Füchsen, Brauerei Schumacher og ikke mindst Zum Uerige er alle indbegrebet af en ølkultur, som vi i generationer har manglet i Danmark. Så Apollos pionerindsats, der nu for alvor har fået 'følge' i skikkelse af Svaneke Bryghus eller Nørrebro Bryghus kan dårligt nok overvurderes.

De 4 nævnte husbryggerier i deres nuværende skikkelse stammer fra perioden 1830-50. De holder alle på traditionen med, at øllet tappes direkte fra 20-50 liters træfustager, som henholdsvis rulles eller løftes fra kælderen til skænkeøen. Fustagen stikkes an, og øllet løber ud - upasteuriseret, ukølet - og uden tilsætning af kulsyre eller blandings-gas. Som i 'the good old days', som der ikke er mange nuværende læsere af nærværende blad, der kan huske.

Det gælder for alle stederne, at man kommer ind, finder sig en plads ved et renskuret træbord i et af de 5-10 lokaler (meget forskellige af størrelse og ikke mindst atmosfære/stemning), som hver af brygværtshusene består af. I skænkestuen og udenfor på fortovet findes høje 'barborde', som specielt i sommerhalvåret har en næsten magnetisk virkning på forbipasserende.

Man stiller sig op eller sætter sig ned, og med mindre man værger for sig, vil der blive stillet et smukt cylinderisk ølglas (20 cl) foran én, så frisk skænket at skummet fortsat 'koger nedefra' og skvulper lidt over kanten. Når man har drukket den, behøver man ikke bestille - i samme øjeblik der er mindre end 1 cm tilbage i glasset, er den næste allerede på vej. Betalingen 'ordnes indtil videre' af ølpushere i blå skjorte og blåt forklæde - ved at de slår en streg på bierdecklen. Til sidst er det dog cold cash - check eller betalingskort accepteres ikke.

Hvordan smager øllet? Forskelligt, idet hver af disse 4 bryggerværtshuse har deres egen fortolkning af 'alt'.

Overordnet betragtet er 'alt' en nordtysk version af den Pale Ale, som både englændere og belgiere betragter som deres egen. I sammenligning har dog belgiske De Koninck og Palm mere frugtighed og fylde, end 'alt' kan præstere.

Farven er kobberbrun til bronze (i danske termer mørk classic), som kan tilskrives forskellige udgaver af münchnermalt. Duftintensitet afslører uden videre en overgæret øltype. Smagen og eftersmagen varierer dog betgydeligt afhængig dels af evt. anvendelse af den sorte, uristede malt, dels af bryggerens præference for forskellige humle-sorter samt ikke mindst af hans 'løse' humlehåndled.

Hvordan er så 'Bryggeriet Her' sluppet fra udfordringen at bringe lidt Rhinsk ølkultur til vores ganer?

Faktisk ret så godt. Man fornemmer tydeligt i duft og i smag, at det er ale, vi har i glassene. Med en kenders mine kunne jeg svare: Ja, den ligger et sted mellem Zum Schlüssel (sødme) og Schumacher (maltpræg). Oversat til den uindviede betyder det, at Apollo-bryggeren har valgt den sødmefulde tone frem for den bitre, og den maltede krop frem for en tør eftersmag.

Bevares, der er bitterhed i eftersmagen - men jeg personligt kunne godt have tænkt mig en ekstra skefuld humle. Hvilket givetvis så ville have været for meget for bryggeriets kvindelige gæster.

Derfor SKÅL i ligestillingens navn. Og et fromt ønske til sidst: Gid der var andre, der gad ALT - året rundt.


Altbier 2004. - Anmeldt af Jan Filipe, indehaver af Beer & Wine Shoppen 'BarleyWine'.