TRAPPISTER
streg2
Trappistøl er egentlig ikke en øltype, men et beskyttet varemærke for det øl, der brygges på klostre af Trappist-munkeordenen - 6 belgiske og 1 hollandsk.

Der findes i dag godt 15 forskellige ales, der typemæssigt spænder fra den relativt tørre og humlede Orval (6,2% alc.vol.) til den ekstra fyldige, alkoholstærke Barley Wine, Rochefort 10 (over 22 grader Plato og over 11 alc.vol.).

Bortset fra det meget kommercielle Chimay, som med stigende produktionsmængder har fortsat faldende smagsintensitet, forsøger de øvrige belgiske Trappist-bryggerier at højne kvalitetsniveauet gennem et selvpålagt produktionsloft.

Uanset alle forskellene må det indrømmes, at der er et vist fællespræg Trappist-bryg imellem.
streg2
ACHEL
streg2
ACHEL BRUIN EXTRA

Det ser ud til, at brødrene på Achel klosteret efter nogle års tilløb har fået indstillet bryggerkaret helt rigtigt. En fed sag, der giver de erfarne en reminiscens om, hvor godt Chimay Bleue egentlig smagte, dengang før hver eneste bar og supermarked i hele verden skulle have den.

Flot massiv frugt i en smagsmæssig trekant mellem Chimay Bleue, Westmalle Dubbel og Rochefort 8.
Bryggeri: Trappisten-brouwerij De Achelse Kluis, Hamont-Achel, Belgien
9,5% alc.vol. -  gr. Plato
Achelse Kluis Extra Bruin
Bryggeri: Trappisten-brouwerij De Achelse Kluis, Hamont-Achel, Belgien
8,0% alc.vol. - 15,6 gr. Plato
ACHEL TRIPEL

Flot, tæt skumhat skjuler en mild aromatisk tripel - den sidst tilkomne belgiske trappist.

Alle dem, som finder Westmalle Tripel for dominant - 'piu forte' - vil opleve Achels tripeludgave som særdeles velafbalanceret. Rigt sammensat smag bærer præg af gærens bidrag til lidt citrusaftig frugtighed, humlens antydning af bitterhed og maltens diskrete sødme.
Achel Tripel
Bryggeri: Trappisten-brouwerij De Achelse Kluis, Hamont-Achel, Belgien
8,0% alc.vol. - 14,7 gr. Plato
Achel Tripel
ACHEL DUBBEL

Off-white tæt skum virker som en lyddæmper på en veritabel frugtkaskade af smagsindtryk.

Afgjort mild og sødmefuld, Rochefort'ens absolutte modsætning. Modne æbler og blommer melder sig i  eftersmagen.
streg2
CHIMAY
streg2
CHIMAY BLEUE

Den nok mest kendte/udbredte belgiske trappist overhovedet. Det er brødrenes "prestige ale"
af næsten vintage-agtig karakter. Righoldig, krydret bouquet af peber og brombær og lang eftersmag.
Bryggeri: Abbaye de Notre-Dame de Scourmont
Forges-les-Chimay, Baileux, Belgien
9,0% alc.vol. - 19,1 gr. Plato
Chimay Bleue
Bryggeri: Abbaye de Notre-Dame de Scourmont
Forges-les-Chimay, Baileux, Belgien
8,0% alc.vol. - 19,1 gr. Plato
Chimay  Blanche
CHIMAY BLANCHE

Den belgiske "tripel"-trappist er en lysgylden, ferskenagtig ale med en ret tør og humlet aroma. I øvrigt perfekt skum og lang eftersmag. Uovertruffen som aperitif.

Fås også på fad.
CHIMAY ROUGE

Meget vinøs, frugtrig trappist-ale af "dubbel-type", der minder om røde Bourgogne- eller Macon-vine - uden dog at fornægte hverken humle eller malt. Fremragende madledsager.
Bryggeri: Abbaye de Notre-Dame de Scourmont
Forges-les-Chimay, Baileux,
Belgien
7,0% alc.vol. - 15,6 gr. Plato
Chimay Rouge
streg2
LA TRAPPE
streg2
Bryggeri: Bierbrouwerij de Koningshoeven
Berkel-Enschot, Tilburg, Holland
10,0% alc.vol. - 22,2 gr. Plato
LA TRAPPE QUADRUPEL

Mørkgylden hollandsk trappist-prestige-tripel med tæt skumlag og banan-citrusduft.

Varm, alkoholrig maltsmag. Lang eftersmag af "sydfrugter".
La Trappe Quadrupel
Bryggeri: Bierbrouwerij de Koningshoeven
Berkel-Enschot, Tilburg, Holland
8,0% alc.vol. - 17,5 gr. Plato
LA TRAPPE TRIPEL

Bronzefarvet, hollandsk trappist-tripel med fin skumhat. Ganske diskret gærduft efterfulgt af honning og appelsin i smagen. Anstrøg af orangechokolade i eftersmagen.
La Trappe Tripel
La Trappe Dubbel
Bryggeri: Bierbrouwerij de Koningshoeven
Berkel-Enschot, Tilburg, Holland
6,5% alc.vol. - 16,2 gr. Plato
LA TRAPPE DUBBEL

Bronzefarvet hollandsk trappist-dubbel med tæt, cremet beige skumhat. Smagen er frugt i en bred skala fra det syrlige til det mere modne som mango og papaya. Lidt blomme i efter-smagen.
Bryggeri: Bierbrouwerij de Koningshoeven
Berkel-Enschot, Tilburg, Holland
5,5 % alc.vol. - 15,6 gr. Plato
La Trappe Witte Trappist
LA TRAPPE WITTE TRAPPIST

En weissbier fra Trappist-klosteret La Trappe.

Svag duft af citrus og koriander, som får følgeskab af sommeræbler i smagen i pagt med markeret aromatisk bitterhed. Denne elegante bitterhed ledsager frugtigheden i den lange og en anelse røgede eftersmag.
streg2
ORVAL
streg2
Bryggeri: Abbaye de Notre-Dame d'Orval, Vilers-d'Orval, Belgien
6,2% alc.vol. – 13,4 gr. Plato
ORVAL

En belgisk Trappist, der er helt sin egen. Orangefarvet under en tæt, beige skumhat, og med helt særegen duft og smag. Duften indikerer salvie og noget syrligt.

Syrlig er også smagen, ud over at øllet er umanerlig tørt. Nok resultater af den såkaldte "dry-hopping" og de anvendte gærkulturer.
ORVAL
streg2
ROCHEFORT
streg2
ROCHEFORT 10

Denne tørre, brunlige
Trappist - storebror i en flok af 3 - er en ret aromatisk 'Kloster Ale' fra brygmester Broder Antoines hånd. Utrolig fyldig med tydelig tobak og chokolade i smagen. Udpræget frugt og madeira i eftersmagen. Ved siden af Westvleteren Abt. 12 er det den af Trappisterne, der har flest barley wine-indikationer.

Er uovertruffen som dessertledsager, som substitut for avec'en eller bare som kompagnon på tomandshånd.
Rochefort 10
Bryggeri: Abbaye de Notre-Dame St-Remy, Rochefort, Belgien
11,3% alc.vol - 22,2 gr. Plato
streg2
Rochefort 8
ROCHEFORT 8

Dybt kobberrød Trappist-tripel, godt gemt under en suverænt tæt og cremet hat. Duften er en blanding af citrus og chokolade - og smagen mangfoldig med Grand Marnier, tobak og chokolade som dominerende indtryk. Udpræget frugt i eftersmagen.

Velegnet til mad, i maden og efter maden.
Bryggeri: Abbaye de Notre-Dame St-Remy, Rochefort, Belgien
9,5 % alc.vol - 21,8 gr. Plato
streg2
Bryggeri: Abbaye de Notre-Dame St-Remy, Rochefort, Belgien
6,0% alc.vol - 16,0 gr. Plato
Rochefort 6
ROCHEFORT 6

En let kobberrød Trappist-dubbel. Skummet umiddelbart tæt, men opløses hurtigt. Svagt gæret duft.
Smagen er en kompliceret symbiose af mørk frugtighed (kirsebær, solbær, blodappelsin), af gærpræg og af den mørke malts chokolade. Det er frugten, der tager stik i eftersmagen.
streg2
WESTMALLE
streg2
Bryggeri: Abdij Trappisten van Westmalle, Malle,
Belgien
9,0% alc.vol. - 20,0 gr. Plato
WESTMALLE TRIPEL

En anden belgisk Trappist-berømthed fra omegnen af Antwerpen. Let prikkende og ligeså skattet som sin mørke lillebror. Med fast lyst skum og en suverænt doseret smag af koriander og orangeskræl. Eftersmagen har både malt og humle i perfekt balance.
Westmalle Tripel
Westmalle Dubbel
Bryggeri: Abdij Trappisten van Westmalle, Malle,
Belgien
7,0% alc.vol. - 17,1 gr. Plato
WESTMALLE DUBBEL

Nok den mest karakteristiske af Trappist-dublerne. Belgisk Trappist Ale par excellence. Rødlig til mørkebrun farve.

Nøddeagtig i duft og smag, som efterfølges af chokolade og masser af frugt. Ølverdenens Amarone.

Fås også på fad.
streg2